Færre ældre skal leve med depression. Det var ambitionen for Sikkert Seniorliv fra 2017-2019. Målet kan ikke indfries af hverken kommuner eller civilsamfund alene, og derfor forenede projektet kræfter fra både ansatte og frivillige. Kommunerne Faaborg-Midtfyn, Horsens og Thisted deltog i projektet.
Formål
Med Sikkert Seniorliv ønskede TrygFonden og PS! i samarbejde med et stærkt hold af eksperter og tre foregangskommuner at forbedre ældres mentale sundhed og livskvalitet. Det gjorde vi ved at finde nye veje til at forebygge aldersdepression, der i dag beskrives som et af alderdommens betydeligste sundhedsproblemer. Ambitionen var, at færre ældre skal leve med depression.
Lokale partnerskaber i Thisted, Faaborg-Midtfyn og Horsens Kommuner og PS! har samarbejdet om at forbedre ældres mentale sundhed og livskvalitet ved at finde nye veje til at opspore og forebygge aldersdepression.
Baggrund
Det er velkendt, at depression har en lang række følgevirkninger og indgår i et komplekst samspil med fx ensomhed og dårligt fysisk helbred – og at depression har en markant social slagside.
Civilsamfundsorganisationer, borgere, kommunale tilbud og private aktører har samarbejdet i Sikkert Seniorlov om at adressere denne problemstilling ved at forbedre eksisterende tilbud, udvikle og afprøve nye tilbud og opbygge og afprøve nye samarbejdsformer på tværs.
Aldersdepression (let, moderat eller svær) antages at ramme omkring 10 % af alle ældre over 65. Det beskrives som et af alderdommens betydeligste sundhedsproblemer og er et omfattende folkesundhedsproblem.
Ifølge litteraturen og eksperter underdiagnostiseres og fejlbehandles depression i alderdommen i stor stil. Anslået opdages over halvdelen af de mennesker, der møder en depression i alderdommen ikke. Og blandt dem, der opdages, modtager kun omkring 10-20 % relevant behandling.
Det står i skarp kontrast til den viden, vi har om, hvordan vi kan forebygge, opspore og behandle aldersdepression. Dertil kommer, at både danske og internationale opgørelser udnævner depression som en af de dyreste lidelser på samfundsniveau.
Bevilling: TrygFonden
Beløb: 4.400.800 kr.
Projektperiode: 2017-2019
Projektleder: Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Projektpartnere: Faaborg-Midtfyn, Horsens og Thisted Kommuner
Erfaringskatalog fra Sikkert Seniorliv
Vi har samlet metoder og erfaringer fra projektet og deler dem i dette erfaringskatalog. Her kan du bl.a. læse eksempler på tiltag fra de tre kommuner, krydret med personlige fortællinger og udsagn.
Erfaringskataloget blev lanceret den 30. oktober 2019 i forbindelse med PS!’ konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en af 3 kommuner, der deltager i Sikkert Seniorliv. I videoen følger vi ansatte og frivillige fra kommunen til læringsseminar, teammøde, på besøg hos en enlig ældre og til fællesspisning.
Resultater
De tre kommuner i projektet, Faaborg-Midtfyn, Horsens og Thisted, er kommuner med forskellige ressourcer, problemstillinger og demografi. Dermed har det været muligt at samle mange forskellige erfaringer gennem de to år, projektet har varet.
I erfaringskataloget kan du læse om de forskellige delmål i kommunerne og se eksempler på nogle af tiltagene, der både omfatter udvikling af eksisterende tilbud, udvikling af nye samt nye samarbejder.
Vi har her forsøgt at samle nogle af de temaer, der går på tværs af kommunerne:
Aftabuisering
Alle kommuner har haft tiltag, der har handlet om at oplyse om aldersdepression. Det har været en vigtig del af projektet i forhold til aftabuisering, og erfaringerne har været, at det er blevet taget godt imod. Det har blandt andet fået flere til at række ud til andre i lokalmiljøet, og personer, der selv har været ramt af depression, har givet udtryk for, at det har betydning, at flere kender til, hvad det vil sige at leve med depression.
Synliggørelse
Især i forhold til eksisterende tiltag har kommunerne gjort en indsats for at udbrede kendskabet. Erfaringen er, at det generelt har givet større kontakt til borgere, der så har taget imod tilbuddene. Tydelig kommunikation og synliggørelse må derfor siges at have en betydning, især når det gøres let for borgere at henvende sig.
Information til for eksempel bedemændsforretninger, præster og praktiserende læger har også betydet, at flere, der er i kontakt med borgere i risiko for at udvikle depression, kender til tilbud, de kan henvise dem til.
Personlig kontakt
I forbindelse med uddeling af materialer og invitationer til aktiviteter har erfaringen generelt været, at den personlige kontakt i mange tilfælde er nødvendig. Når man henvender sig direkte, får man kontakt til borgere, der måske ikke ellers ville deltage i tilbuddene. Den personlige kontakt har skabt nysgerrighed og mod til at deltage.
Værtskab
Alle kommuner har haft fokus på en god modtage- og afskedskultur. Erfaringerne har vist, at det at blive taget godt imod og at blive sagt pænt farvel til er med til at skabe en følelse af at være ønsket i fællesskabet.
GDS-screening
GDS-screening er et godt værktøj til at opspore depression, men det kan ikke stå alene. De forebyggende medarbejdere har derfor arbejdet med at udvikle retningslinjer for, hvornår og hvordan det anvendes, samt hvordan der følges op.
Målrettet indsats
De forebyggende medarbejdere i kommunerne har arbejdet med at målrette hjemmebesøg til dem, der har brug for det og hjælpe dem bedst muligt. Med forskellige metoder og tiltag er de forebyggende medarbejdere kommet i kontakt med flere borgere, der har taget imod deres tilbud, mens andre borgere, der ikke har brug for dem endnu, ved, hvor de kan henvende sig.
Synergi
Gennem hele projektet har det været tydeligt, at både de frivillige og professionelle har haft udbytte af samarbejdet. De har skabt et tættere samarbejde med kendskab til hinandens tilbud, så de kan danne et overlap mellem deres indsatser og dermed skabe et sikkerhedsnet under medborgere.
Mød to af projektdeltagerne
I Sikkert Seniorliv har kommunalt ansatte og frivillige fra civilsamfundet samarbejdet om at forebygge, bekæmpe og aftabuisere aldersdepression.
Mød to af projektets deltagere her. Videoerne er filmet i efteråret 2018.
Svend Aage Hansen, frivillig i Horsens Kommune
I sit arbejdsliv har Svend Aage Hansen både været lokalformand for HK og formand for LO i Horsens. Nu er han 71 år og en af de mange frivillige kræfter i Horsens Kommune; alene på ældreområdet samarbejder Horsens Kommune med 900 frivillige. Svend Aage Hansen har været frivillig i Dansk Folkehjælp i 8 år, hvor de bl.a. har udviklet Seniornet, hvor han har været frivillig de seneste 5 år. Han sidder i styregruppen for Sikkert Seniorliv som repræsentant for civilsamfundet og Ældrerådet, som han siden er blevet valgt ind i.
Lena Hammershøj, forebyggende sygeplejerske i Thisted Kommune
Lena Hammershøj er uddannet sygeplejerske fra 1981. Hun har både erfaring fra hospitaler, plejehjem og hjemmeplejen, men de seneste 4½ år har hun arbejdet som forebyggende sygeplejerske i Thisted Kommune. Her tilbyder hun bl.a. hjemmebesøg og opfølgende samtaler til borgere, der er i risikogruppen for at udvikle depression.
Materialer fra kommunerne
Projektdeltagerne fra de 3 foregangskommuner har i løbet af projektet gjort sig en del erfaringer, som kan være til inspiration for andre kommuner og organisationer. Dem har de samlet i en række opskrifter.
Udover opskrifter kan du også se: – Hvordan det lokale arbejde har spredt sig som ringe i vandet – Driverdiagrammer med kommunernes tiltag – Fortællinger og anekdoter om projektets betydning for medborgerne.
I projektet har deltagerne arbejdet med Den logiske model, der er med til at anskueliggøre sammenhængen mellem ressourcer, aktiviteter, output og effekt.
Det har været en præmis for projektet, at Sikkert Seniorliv ikke har adgang til data, der belyser effekten på de langsigtede mål. Det antages imidlertid, at når vi ser forbedringer på kort og mellemlang sigt, vil det betyde en forbedring på de langsigtede mål. De delmål, kommunerne har nået i løbet af projektet, antages derfor at pege videre mod forbedring på de langsigtede mål.
Sikkert Seniorliv tager afsæt i Triple Aim, som hviler på en forståelse af, at der kan skabes nye veje til bedre sundhed og livskvalitet for udvalgte befolkningsgrupper ved at forfølge 3 ligeværdige dimensioner samtidigt:
– Højnet patientoplevet (livs)kvalitet – Højnet sundhedstilstand for populationen – Bæredygtig økonomi set ift. omkostninger pr. person i populationen.
